grænse

Danish

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈɡ̊ʁansə], [ˈɡ̊ʁɑnsə]

Etymology 1

From Middle Low German grenitze, grense, compare German Grenze, borrowed from Old Polish granica, from Proto-Slavic *granica.

Noun

grænse c (singular definite grænsen, plural indefinite grænser)

1. border (the line or frontier area separating regions)
2. boundary
3. limit

Declension

Declension of grænse

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	grænse	grænsen	grænser	grænserne
genitive	grænses	grænsens	grænsers	grænsernes

Derived terms

• grænseløs

Further reading

• “grænse,1” in Den Danske Ordbog
• “grænse,1” in Ordbog over det danske Sprog

Etymology 2

From German grenzen, derived from the noun.

Verb

grænse (imperative græns, infinitive at grænse, present tense grænser, past tense grænsede, perfect tense har grænset)

1. to border

Inflection

Conjugation of grænse

	Active	Passive
Infinitive	grænse	grænses
Present tense	grænser	grænses
Past tense	grænsede	grænsedes
Imperative	græns	-
Participle
Present	grænsende
Past	grænset
Gerund	grænsen

Further reading

• “grænse,2” in Den Danske Ordbog
• “grænse,2” in Ordbog over det danske Sprog