højtaler

From Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search

Danish

[edit]

Alternative forms

[edit]

Etymology

[edit]

From høj (“loud”) +‎ taler (“speaker”), a calque of English loudspeaker and German Lautsprecher.[1]

Pronunciation

[edit]
  • IPA(key): /højtaːlər/, [ˈhʌjˌtˢæːlɐ], [ˈhʌjˌtˢæːˀlɐ]

Noun

[edit]

højtaler c (singular definite højtaleren, plural indefinite højtalere)

  1. loudspeaker (transducer)
  2. loudspeaker (encasing)

Inflection

[edit]
Declension of højtaler
common
gender 		Singular Plural
indefinite definite indefinite definite
nominative højtaler højtaleren højtalere højtalerne
genitive højtalers højtalerens højtaleres højtalernes

References

[edit]
  1. ^ “højtaler” in Den Danske Ordbog

Further reading

[edit]
Retrieved from "https://en.wiktionary.org/w/index.php?title=højtaler&oldid=79108847"